Aalborg Studenternes IF :: Ninsei Do Brugere online: 1

Nyheder fra AASI Ninsei Do

Hvad er Ninsei Do?29-08-2011 20:33:38

I Ninsei Do trænes den traditionelle ninjutsu, som udgangspunkt for moderne selvforsvar, i erkendelsen af, at kan man undgå at blive ramt af et sværd, så kan man også undvige et knytnæveslag. Ligeledes finder de traditionelle træningsmetoder deres anvendelse i dagligdags genstande, som f.eks. en stor køkkenkniv, en paraply eller et kosteskaft. Den traditionelle træning er tillagt elementer af gadekamp, gulvkamp, samt kamp mod flere modstandere, så træningen bliver tidssvarende for de trusler, man kan blive udsat for på gaden i nutidens samfund.

Den personlige udvikling vægtes højt i træningen. Igennem hård træning og dygtiggørelse i selvforsvar, er det muligt at udvikle selvværd og udstråling. Den personlige udvikling kan også medvirke til en bedre håndtering af stressede situationer i arbejds- og privatliv, så overblikket kan bevares i pressede situationer.

Ninjutsu fokuserer også på den spirituelle del af den personlige udvikling. Herigennem er det muligt at udvikle sanseapparatet og få større fokus på intuition og kropslige fornemmelser. I dagligdagen kan dette betyde at man kan blive opmærksom på en farlig situation før den opstår, såsom et overfald eller at blive stående på fortovet, selvom der er grønt, fordi man har opfattet en faretruende bilist.

Ved at træne Ninsei Do får man følgende muligheder29-08-2011 20:23:18

  • Effektivt og tidssvarende selvforsvar og personlig udvikling, der giver muligheder og redskaber til at komme helskindet igennem hverdagens små og store uheld og konfrontationer.
  • Selvforsvar der konstant udvikles for at blive så effektivt som muligt.
  • Pusterum fra hverdagens trængsel og larm, gennem ugentlige træningspas med fokus udelukkende på træning, og herigennem mulighed for at oparbejde energi og klarhed til at møde verden på ny.
  • Indre ro gennem meditation og selvudvikling.
  • Undervisning af kyndige instruktører, hvor sikkerheden i træningen prioriteres højt.
  • Fysisk træning.